Hold nu op en dag. Man kan træne sig til meget, men varme kræver bare tilvænning. Dagen har budt på megen personlig lidelse, men der har også været megen optur over, at det altså bare er flot oplevelse at cykle hernede.
Grundet varmen blev der skåret en lille genvej i forhold til den planlagte rute, hvorfor dagen bød på knap 125 km. De endte så med at tage 9,5 time at komme igennem, da ekstra pauser og længere pauser var en nødvendighed for at få alle sikkert igennem. Igen i dag har vi i solen været oppe i underkanten af de 40 grader, hvilket er lidt af en hammer og få i hovedet, når kroppen ikke er vant til det.
Efter en god nat på Hotel Lindenwirt, mødte alle rimelig friske og veludhvilede op til morgenmaden kl. 7.30. Der blev fyldt godt på depoterne, inden de sidste blev pakket og alle stod klar til afgang henimod kl. 8.30. På vej ud af porten skulle vi lige have taget et holdbillede, hvilket blev gentaget ved indgangen til Drosselgasse. Klokken nærmede sig derfor 8.45, før holdet begyndte at køre ud af Rüdesheim. De første små 20 km kørte vi langs Rhinens østlige bred og WOW. Bare WOW! Allerede inden for de første 5 km, havde vi passeret de første 5 borge, tårne eller andet historisk bygningsværk med sav takker, og det blev egentlig bare ved. Det er lige før, at man kan sige, at der er borge alle vegne. Skråningerne over Rhinen var enten dækket af vinranker eller skov, så alt i alt meget grønt og frodigt at køre igennem, samtidig med at vi kunne følge livet og trafikken på floden.
Turens første punktering indtraf efter ca. 15 km, hvor holdkaptajnen gik forrest og tog det ansvar på sig. Han påtog sig også ansvaret for dagens turens anden punktering senere på dagen. Vi var dog snart på farten igen og fremme ved den første af dagens 3 planlagte længere stigninger. Vi ville jo gerne op og nyde udsigten fra Loreley-klippen, hvilket betød en stigning på knap 5 km med en gennemsnitlig stigning på 8 %, hvilket også er turen stejleste længere stigning. Dog er den på Google Maps anmærket som en cykelvenlig rute. Alle fik sig dog lidt af et chok, da vi drejede om hjørnet og ramte op til 22 % stigning på de første ca. 300 m. Det er der, hvor forhjulet kan begynde at løfte sig lidt, når man træder af sted. Flere valgte hurtigt at klippe ud af pedalerne, men nye klamper og stramme pedaler er en dårlig cocktail, hvilket medførte et enkelt styrt. Heldigvis var det vist mest selvtilliden der tog skade.
Da stigningsprocenterne blev mere human kom alle på cyklerne og mod toppen det gik, men hvor morgenen var startet i en 24-26 graders varme med en til tider sval brise, var trykkogeren nu allerede godt i gang. Flere måtte derfor af cyklen igen og gå mod toppen, og der blev også indlagt en improviseret pause, hvor de stramme pedaler blev efterset og løsnet, hvorfor det endte med at tage omkring en time at komme op.
Fremme ved Loreley-klippen havde vi dagens første planlagte, hvor dunke blev fyldt, klamper skiftet og colaer og chokolade skildpadder sat til livs. Herefter blev det også til en tur ud på Loreley-klippen og nyde udsigten. For alle der måtte komme i nærheden, så brug tiden på, at tage derop og kig ud over Rhin-dalen. På en efterhånden glohed formiddag i juli med blå himmel og sol, var det i hvert fald rimelig spektakulært, at kigge på skibstrafik, gamle borge og storslået natur.
Nede ved flodbredden igen, valgte vi at blive ved Rhinen frem til næste pause i Lahnstein, selvom der egentlig var lagt en stigning ind undervejs. Denne blev dog på demokratisk vis afskaffet og turen afkortet med små 10 km, hvilket i sidste ende var en rigtig god beslutning. Allerede her efter godt 30 km med en stigning i benene og en tiltagende tryggende hede, var der et par ryttere som havde fået begyndende problemer.
Efter godt 60 kørte km, var der frokost i Lahnstein lige ned til floden. I slutningen af pausen blev dette brugt til at forlænge den, da flere ryttere valgte lige at skulle ned og dyppe sig i Rhinens vande, inden vi skulle videre. Skribenten var også i tur i vandet og blive kølet lidt af, og det var skøøøøøøøøøøøønt!
Tilbage på cyklerne lagde vi Rhinen bag os og drejede nu op langs Lahn-floden. Vi kørte på lukkede cykel-/gangstier langs med floden, som for det meste lå i skygge. Belægningen lod dog noget tilbage at ønske, da stien var bulet og hullet flere steder, samt at der var en del forhindringer undervejs. Det var med til at skabe en del elastik-kørsel ned igennem gruppen, hvilket kan være hårdt for den bagerste del.
Hvor Rhinen er meget kommerciel i sin anvendelse som transport åre, virkede Lahn-floden meget mere rekreativ. Vi kom forbi flere steder, hvor dæmninger og sluser blev anvendt til at skabe små havnemiljøer, og der var rigtig mange ude på floden på paddleboards, luftmadrasser og i kano og kajak. Med Lahn-flodens smallere løb og skovklædte skråninger, virkede turen endnu frodigere end turen langs Rhinen.
Elastik-kørsel kombineret med heden, medførte at vi fra Bad Ems og frem mod sidste pause blev nødt til at tage flere ekstra pauser, hvor rytterne kunne komme sig lidt, inden det gik videre. Frem mod Obernhof og dagens sidste planlagte pause, kom der flere kortere, men til tider stejle stigninger, der blot sugede kræfter og overskud ud af de ryttere der kæmpede lidt ekstra med varmen. Dagens sidste pause blev derfor imødeset med kyshånd af flere, men noget gik galt og vi gik forkert i forhold til vores service mand. Han var ikke der, hvor vi troede, og vi var ikke der hvor han troede vi var. Samtidig kom vi ind på et stykke landevej, som vi senere erfarede, var spærret af denne ene gang om året pga. af noget løb eller march eller noget, så vores servicemand kunne pludselig ikke komme ind til os. Vandbeholdningen var også kritisk hos flere, men i forbindelse med løb/march var der flere steder stille boder og telte op. Her fik vi i sidste ende fyldt and på de tomme dunke, hvilket gav lidt fornyet gejst.
Et par ryttere havde dog i heden set frem til at kunne komme med bilen til hotellet efter sidste pause. Disse måtte nu kæmpe sig videre med allerede opbrugte ressourcer og en hjælpende hånd fra andre, som vi tog fat på dagens sidste stigning, der var på 3 km med et snit på 6 %. Enkelte var af og gå lidt, men cyklede det mest og alle kom op. Da de sidste 14-16 km overvejende var nedad bakke eller på flad vej, var det en flok godt brugte og stegte ryttere, der ankom til hotel Nassauer Hof i Limburg an der Lahn efter kl. 18. Cyklerne blev stillet i aflåst garage, inden der blev tid til en sodavand og en omgang Haribo Matador Mix på bagsmækken.
Der var bestilt 3-retters menu til middag til kl. 19, hvilket vi fik skubbet lidt til kl. 19.15, således at alle kunne nå under bruseren og få skyllet dagens etape af sig. Det var tiltrængt. Det var derfor en flok trætte, men lidt mere humørfyldte ryttere, da satte sig til bords. Humøret er dog strabadserne til trods stadig ganske højt efter en flot, flot dag på cyklerne.
Et par ryttere nåede efter middagen en kort tur ud i byen og se sig lidt omkring, imens nogle gik i seng, nogle skulle have massage og nogle blev ved bordet og hyggede sig med en ekstra øl og vand. Limburg an der Lahn, skulle vist have en ganske hyggelig middelalder bykerne med flere bindingsværkshuse og en imponerende katedral, som vi kunne se, da vi kørte ind i byen. De fleste af os, når dog ikke rigtig at opleve det.
I morgen ”truer” en ny dag, hvor heden dog skulle være overstået, og hvor vi kan se frem til mere tålelige temperaturer. Vi håber, så at alle når at komme sig nogenlunde, da morgendagen byder på flere højdemeter og flere kilometer.
"Vi kører ud sammen, og vi kommer hjem sammen."
