God morgen og velkommen til fransk national dag, Bastille-dagen eller blot 14. juli. Nu er det ikke fordi dagen på nogen måde gik op i fransk fejring, og vi har ej fået croissanter, baguettes med brieost eller rødvin. Dog fik vi endnu et solidt morgenfoder, før cyklerne kaldte på de efterhånden trætte stænger og ømme men fastere balder.
Inden afgang havde vi et lille holdmøde på gaden angående vores måde at køre på. Gårsdagens etape havde gjort mere ondt en som så på nogle, da fandt at tempoet blev lige raskt nok i løbet af dagen. Men vi har efterhånden været af sted en del dage, hvor der er kørt mange højdemeter, sammenholdt med hvad vi er vant til. Så er kroppen også en pudseløjerlig størrelse, og nogle gange hænder det, at den fortæller os et, selvom vi gerne vil noget andet. Udgangen blev at vi skal være endnu bedre til at passe på hinanden og at tempoet godt lige måtte få taget toppen.
Da vi lagde fra land, blev der forsøgt holdt et mere roligt tempo, samtidig med at vi prøvede at pakke gruppen lidt anderledes, således at vi fik det ryttere der kæmpede lidt mere med det tættere på fronten. Vi ved af erfaring, at det kan være en god måde at beskytte ryttere på, da de derved kommer nærmere ”gaspedalen” i front og derved får nemmere ved at bede om tilpasning af tempo. Samtidig er det også en god måde at skåne ryttere i en gruppe som vores, hvor der hurtigt kan opstå lidt elastik kørsel op og ned igennem feltet. Det er ting vi egentlig godt ved, men ikke har været gode nok til at praktisere i år.
Umiddelbart så taktikken ud til at fungere, og holdet bevægede sig støt af sted i et fornuftigt tempo. Landskabet mindede meget om det fra i går, så vi bevægede os igennem landbrugsland med bælter af skov. Efter godt en time blev der kaldt til tissepause, hvorfor vi gjorde holdt på en vej med træer på den ene side og marker på den anden. Nogle vandede skovens træer, imens andre valgte at gøde bondemandens afgrøder. Det viste sig at være en mark med gulerødder, og før vi fik set os om, havde flere ryttere tiltusket sig en hurtig smagsprøve. Mmmm, frisk gulerod lige fra jorden. Vi valgte dog at gå pænt udenom det nyligt gødede.
Dagens første pause i Dannenberg blev afholdt i skønne grønne omgivelser ned til Jeetze kanalen, der er et tilløb til Elben. Her sad vi under store træer, hvilket denne morgen dog blev lige køligt nok, da termometeret endnu ikke rigtig var blevet indstillet til lun sommerdag.
Efter pausen lavede vi udskiftning i motorrummet, således at friske kræfter kom til, men ellers holdt vi nogenlunde fat i samme struktur. Ikke længe efter pausen, krydsede holdet Elben, som vel er en slags fysisk, såvel som mental barriere, der indikerer, at nu er du virkelig kommet til Nordtyskland.
Frokostpausen havde vi håbet at kunne afholde tæt på slottet i byen Ludwigslust, men dette lod sig ikke gøre, hvorfor vi måtte nøjes med parkeringspladsen til byens sportsplads, hvor vi blev kigget på med fnis og grin af en flok unge asiater, der stod og ventede på bussen. Det har måske også set lidt spøjst ud, at vi sad 12 mere eller mindre buttede cyklister og mæskede os i grillpølser på en parkeringsplads i Ludwigslust. Men vi skulle jo have sat de grillpølser, som egentlig skulle have haft i aftes, til livs, og det blev så til frokost.
Efter frokost fortsatte holdet mod Schwerin. Det første stykke vej på fine cykelstier, men på et tidspunkt ramte vi en MEGET hullet skovvej, hvilket nærmest omgående kastede en punktering af sig. Kort efter kom vi forbi et kæmpe stutteri, hvorefter vi cyklede ind i en tysk Lammefjord? I hvert fald et område med smalle, bumlede veje, dræningskanaler og masser af marker med overvejende majs. Her blev samme rytter ramt af endnu en punktering, men denne gang i kategorien ”nyt dæk er nødvendigt”. Det var derfor ganske heldigt, at gårsdagens fødselar var begyndt at cykle rundt med et dæk i baglommen, som en direkte konsekvens af vores tur på grusstier i Harzen.
Dagens sidste pause blev endnu en gang i det grønne ned til en af dræningskanalerne, inden vi fortsatte de sidste godt 20 km til Schwerin. I Schwerin kom vi forbi en statue af Lenin, hvilket gav anledning til et godt holdfoto, inden vi ramte bredden af Schweriner Innersee. Her begyndte cyklen igen at drille den rytter vi tidligere på turen, dag 3, havde til cykelsmeden. Først smed cyklen kæden af to omgange og ganske kort derefter blev han ramt af en punktering. Alt sammen med kun knap 4 km til hotellet.
Turen rundt langs søen var flot, men slottet i Schwerin er imponerende. Det var dog ikke meget vi nåede at dvæle ved det, før vi fortsatte til hotellet. Her blev der checket ind, imens holdet faldt ned i et udendørs område med borde og stole. Der kom øl, hvidvin og sodavand på bordet imens et par telefoner blev tunet ind på afslutningen af dagens Tour de France-etape til Grand Colombier.
Da der heller ikke denne aften var mulighed for at spise på hotellet, var der bestilt bord til kl. 19 på Altstadt Brauhaus. Her kom vi til at vente alt for længe på vores mad, og de bestilte Wiener Schnitzler, som flere ryttere havde bestilt, viste sig at være spild af penge. Kødet var banket så tyndt som papir, så det nærmede sig skattejagt at finde det inde i paneringen. Den havde det så i øvrigt lykkedes dem at brænde delvist på, på et par af serveringerne. De øvrige rytteres mad var dog ganske god. For ølhundene på holdet var det også en skuffelse, at et bryghus ikke lå inde med en IPA (India Pale Ale) øl.
Da der var afregnet, fandt alle tilbage imod hotellet i forskellige tempi. Nogle var på jagt efter en isbod, men der dukkede aldrig en op, så alle endte med at finde tilbage mod hotellet, deres værelse og søvn, så vi kan være klar til dagen i morgen, hvor vi vender hjem til Danmark.
"Vi kører ud sammen, og vi kommer hjem sammen."
