I dag var turens længste dag, men det vigtigste ved dagen var nok, at vi havde en fødselar, da vores kørende mekaniker, handyman og massør kunne vende endnu et år blad i kalenderen. Morgenen blev derfor startet med flag og fødselsdagssang til morgenmaden.
Det lykkedes os igen, næsten, at komme afsted til tiden. Selv om vi skulle ud på turens længste dag, blev det besluttet at starte dagen med sightseeing i Goslar by bike. Det var dog kilometerne værd, for Goslar er en smuk by. Det blev til en rolig tur ind over torvet, forbi domkirken og igennem den indre bys charmerende gader, før vi satte kursen ud af byen for at tage hul på dagens 147 km. Vi startede med en lille smule kørsel opad, inden vi over de næste 30 km overvejende bevægede os nedad i terrænet.
Ser man bort fra vej- og byskilte samt arkitekturen, så kunne meget af dagens etape godt minde om landskaber vi kender hjemmefra. Landbrugsland med korn, majs, kål og andre afgrøder og stykker med skov. Dagens første pause blev afholdt lige syd for Braunswick, som vi efterfølgende måtte ind igennem. Det første lange stykke vej kom vi ind i byen gennem grønne områder på cykelstier, men det meste af turen igennem Braunswick blev tilbagelagt på almindelig vej med lyssignaler, fodgængerfelter, dårlige cykelstier – ja alle de dårligdomme man måtte møde som cyklist, hvorfor det bare tager tid at køre et hold på 12 mand igennem en større by. Frokosten blev holdt ved Gifhorn, hvor vi brugte parkeringspladsen ved det Internationale Møllemuseum. Bortset fra det vi kunne se fra parkeringspladsen, og det var alligevel en del møller, den russiske kirke og andre monumenter, så gjorde vi ikke meget ud af, at vi var netop der. Dagens sidste pause blev afholdt ved Kloster Isenhagen i Hankensbüttel, men det var der vist ikke mange der lagde mærke til. Ved alle dagens pause blev fødselaren fejret med flag og ”tronstol”.
Dagen igennem havde vejret været behageligt med almindelige sommertemperaturer, solskin med drivende skyer og nogen vind, men efter sidste pause tiltog vinden og skyerne begyndte at samle sig. Det endte med at vi fik en god regnskylle med ca. 20 km til Uelzen. Nogle ryttere havde været forudseende og havde en regnjakke eller vest i baglommen, imens andre måtte leve med at blive våde. Samtidig blev det også koldt så længe regnen faldt. Regnen stoppede dog igen inden vi kom frem til Uelzen, og det sidste stykke vej kørte vi igen på tørre veje.
På hotellet fik vi checket ind, så alle fik en værelsesnøgle. Nogle gik direkte op, andre skulle lige pudse cykel og nogle blev siddende på nogle bænke foran hotellet og fik sig en øl eller vand. Under check ind skulle en fra hvert værelse skrive under på værelsesregistreringen. Imens dette stod på, svandt indholdet af karameller i skålen på disken betydeligt, og selv efter en genopfyldning sank niveauet i skålen blot igen.
Oprindeligt var det planen, at vi skulle have grillet til aftensmad fremfor at gå på restaurant, men da vi samledes på gaden, var stemningen ikke rigtigt til det, hvorfor vi endte med at gå tværs over gaden og indtog et lokalt bryghus. Det virkede som et ganske hyggeligt sted, hvor vi kunne sidde i en delvist lukket gård, men var tæt på at koste fødselaren en styrtblødning.
Vi blev fordelt ved 3 borde og alt gik fint under fordeling af menukort og modtagelse af bestilling, men herfra kørte tingene lidt af sporet. Selv om vi kom som en samlet flok, så endte vi næsten med at blive betjent som 3 forskellige selskaber. Fødselarens bord var de første til at bestille, men de sidste til at modtage mad. Da maden endelig kom, var de andre borde for nogles vedkommende næsten færdige med at spise. Dette til trods for at de ved et af bordene havde måtte ombestille op til 3 gange. De blev betjent og spurgt ind til om maden smagte, om de ønskede flere drikkevarer eller dessert. De sidste to punkter blev også ført ud i livet, så der både kom mere øl på bordene, samt blev serveret dessert, imens fødselarens bord ganske enkelt blev ignoreret eller glemt. Det blev til sidst for meget for en frustreret fødselar, der på et tidspunkt satte efter kromutter, hvilket førte til flagrende arme, himlende øjne, tagen sig til hovedet og en ophidset ordveksling i en skøn blanding af dansk/engelsk/få gloser tysk mod en irriteret kromutter på tysk. Da forestillingen tog sin afslutning fik fødselaren lov til at betale alle drikkevarer, da han havde tilbudt holdet at give en omgang, imens kromutter nu begyndte at afregne med hver enkelt. Det tenderede en cirkusforestilling.
Da vi gik derfra (med løfte om ALDRIG at vende tilbage) gik nogle direkte på værelset og begyndte at finde i seng, imens ”ølhundene” gik på jagt efter en lokal knejpe og dagens sidste øl. Det forblev dog, så vidt vides, ved den ene øl inden sengen kaldte.
"Vi kører ud sammen, og vi kommer hjem sammen."
