Det er allerede blevet dag 4 i vores lille cykeleventyr. Ser man bort fra vores første dag, er det turens korteste dag med kun 107 km, og i den kontekst en meget lille hviledag, men… Med mål i Kassel vil mange bilister, der har prøvet at køre igennem Tyskland, nok tænke, at det umuligt kunne blive en flad dag, hvilket det delvist heller ikke var. På turens første 30 kilometer fortsatte gårsdagens pinsler med vedvarende at skulle køre op og ned. Derefter fladede ruten dog gevaldigt ud og ironisk nok blev indkørslen til berygtede Kassel på så godt som fladbane de sidste 30 km.
Sommerheden, som vi havde oplevet de første to dage under årets tur, men var blevet forskånet for i går, meldte i løbet af dagen sin genkomst. Morgenen startede ganske behageligt, men i løbet af dagen løb termometeret deropad, indtil den i løbet af eftermiddag og aften begyndte at være godt trykkende igen. Vi blev dog heldigvis delvist forskånet for den, da dagens rute ikke var så lang, men det fremtvang stadig nogle ekstra svedperler efter frokost.
Endnu en morgen startede med lidt rod omkring rute til vores servicemand, og grundet Internet dækning der kunne anses for hurtig og moderne i 1998, tog det tid at få uploadet ruten til vores ekstra Garmin GPS. Det lykkedes dog.
Vi er endnu ikke lykkedes med at knække koden til Cykelmeter, så inden dagen er omme, vil alle ruter være lagt på den ekstra Garmin GPS, så den kan bruges som back up til almindelig GPS-søgning under resten af turen. ”Fordelen” ved de forprogrammerede ruter er, at vores servicemand, så vidt muligt vil kunne følge samme rute som holdet. Det er det sjældent med en almindelig GPS-søgning.
Da vi kom af sted fra hotellet kunne vores servicemand dog følge os det første stykke vej. Det viste sig hurtigt, at det var ganske godt givet ud denne morgen. Der er mange måder, at opdage når man har glemt ting og efter dagens første bakke, opdagede en rytter at vedkommende, havde glemt sine drikkedunke, da hun ville udbringe dagens første skål. Der var ikke noget på cyklen at skåle med. Heldigvis stod dunkene ikke tilbage på hotellets parkeringsplads, men lå i en taske bag i servicebilen, som kørte lige bag os.
Endnu engang kan vi konstatere, at her altså er umådelig pænt at cykle. Der er noget storhed i landskabet, som vi ikke har hjemme i Danmark. Selv om bakkerne er længere end derhjemme, så er de for det meste overkommelige. Nogle bakker når dog en gang imellem at blive lidt for meget, hvis en rytter sidder med dårlige ben og ikke lige har dagen. Samtidig giver de længere opkørsler for det meste også tilsvarende længere nedkørsler, og det er jo rart.
En af disse længere nedkørsler bragte os efter knap 30 km ned til bredden på Edersee, hvor tyskerne langt om længe havde fundet nogen, der kunne bygge en flad vej. Vi fulgte vejen rundt langs søen, indtil vi kom til dæmningen, Ederseetalsperre, hvor vi havde dagens første pause. For nogle havde bakkerne allerede krævet en del, så pausen var tiltrængt. Senere på dagen erfarede vi så, at vores servicemand efter vi var kørt videre havde trådt skævt ned på en kantsten og vredet om på anklen, hvorfor han pludselig begyndte at gå lidt mærkeligt.
Efter dæmningen, hvor tyske Røde Kors tropper var i gang med at lave rappelling, og en korte nedkørsel, blev ruten spærret af et omfattende vejarbejde, men vi fik dog lov til at slippe igennem på trods af skiltning, afspærring og bruge af tunge køretøjer. Vi drejede dog hurtigt af, og begyndte nu at følge stier og småveje langs med Eder-floden. Nogle af disse viste sig dog at være anlagt som grus, hvilket dog ikke kom til at spille den store rolle, da underlaget fortsat var fast og farbart.
Ved Eder-floden ligger også byen Fritzlar, som må siges at virke til at være et besøg værd. Særligt, hvis man er til tysk historie og bindingsværkshuse. Foruden flotte bindingsværkshuse har byen også en større katedral, Sct. Peter Dom. Bortset fra et hurtigt stop i bymidten for at tage et billede, fortsatte vi vores færd til Gudensberg, hvor der var frokost.
Efter frokost, kørte holdet direkte til Kassel. Her kom holdet overvejende til at køre på cykelstier, hvoraf nogle igen var hårdt stampet farbar grus. Under turen ind mod Kassel, havde vi turens 3. punktering, som dog hurtigt blev fikset.
Inde i Kassel gik det i roligt tempo gennem byen mod hotellet, H4 Hotel – Kassel, hvilket dog stadig kastede et par farlige situationer af sig, når 12 trætte cyklister slippes løs på travle veje med bilen, andre cykler, fodgængere, lyssignaler, sporvogne og skinner. Vi fik dog alle sikkert frem til hotellet.
Selv om vi sammenlignet med de forrige dage, var meget tidligt på hotellet, blev resten af dagen ikke rigtigt brugt på det store. Nogle ryttere samledes ved bilen til lidt hygge, imens andre fortrak til deres hotelværelser og først gav sig til kende igen omkring middagen. Vores servicemand brugte bl.a. tiden på at ligge med is på hans ankel. Nogle ryttere nåede en tur omkring den lokale pusher, Apoteket, for at få nye forsyningen af ”doping” i form af noget pulver med magnesium, saltopløsning, mineraler og energi. Nogle ryttere nåede en tur forbi briksen til massage.
Trætheden er så småt begyndt at melde sig på holdet, for efter middagen fortrak de fleste sig hurtigt til deres værelser for at få hvilet og gøre sig klar til morgendagen, der byder på de sidste rigtige bakker og højdemeter på turen.
"Vi kører ud sammen, og vi kommer hjem sammen."
