Vi har i dag kørt i en del af Tyskland, hvor begrebet ”flad vej” ikke rigtig kan bruges til at beskrive noget af det, holdet har bevæget sig igennem. Hvis ikke det gik op, så gik det ned. Det har også betydet at holdet på dagens ca. 135 km, har kæmpet sig igennem 18-1900 højdemeter – dette opnår vi nok aldrig enighed om. Vi har dog været velsignet med et temperaturfald på omkring 10 grader i forhold til de foregående dage. Det har dog stadig været en meteorologisk sommerdag med over 25 grader, men varmen har ikke været trykkende og den vind vi har mærket har været svalende frem for kvælende, som det har været tilfældet de foregående dage.
En ting vi på turen (også) kæmper lidt med, er på ordentlig vis, at kunne servicere vores servicemand med ordentlig ruteinformation. Der er lavet en kørebog med ruteanvisninger, men vi har endnu ikke lykkedes med at få ruterne gjort ordentligt tilgængelige på GPS, så han kan køre efter dem. På turens første aftner, er der blevet brugt nogen tid på at forsøge at gøre rutebeskrivelser tilgængelige på en app der hedder Cykelmeter, men trods mange forsøg, hvor vi søger at følge deres egen beskrivelse, er det endnu ikke lykkedes os at finde frem til, hvordan man uploader filer til app’en. Morgenen blev derfor brugt på, at få lagt dagens rute over på en ekstra cykel GPS vi har med, så den kunne bruges som nødløsning, men det er noget vi kommer til at arbejde videre med.
At der skulle rodes med ruter til vores servicemand fra morgenstunden gjorde også, at vi kom lidt senere af sted end først planlagt, men af sted kom vi. Det gik i roligt tempo, da der var lidt trætte ben fra gårsdagen strabadser i heden. Dagens første knap 30 km gik overvejende opad, hvorefter der kom knap 20 km nedad til første pause i Herborn. Efter pausen i Herborn blev billedet nærmest gentaget over de næste 35 km frem til frokostpausen. Først overvejende opad ca. halvdelen af distancen og derefter nedad.
En rytter på holdet havde dagen igennem tiltagende problemer med sit gearskifte, hvilket blev forsøgt udbedret ved frokostpause. Nogle gear kunne ikke bruges – selvfølgelig de mindste – og så blev den ved med at tabe kæden i skiftet mellem stor og lille klinge på forskifteren. Man kan meget med knofedt, vilje, en tang og lidt teknisk snilde, men selv vores handyman måtte give fortabt. Vi blev derfor enige om, at vi måtte omkring en smed i løbet af dagen og få kigget cyklen efter, men vi fortsatte i samlet flok efter frokost.
Der skulle ikke gå mange kilometer efter frokost, før en smed dukkede op lige ved ruten. Han indvilligede i at tage den ind med det samme og hjælpe os videre. Da det ville komme til at tage lidt tid, valgte vi at splitte holdet, således at 8 ryttere kørte videre mod næste pause, imens 4 ryttere blev tilbage hos smeden.
Smeden fik cyklen op på liften og kigget den igennem, hvorefter han hurtigt kunne diagnosticere, at bagskifteren var skæv. Det fik det hurtigt til at dæmre om, at cyklen (med rytter) jo havde været nede at ligge på den side i går. Gear-droppet var slået skævt, hvilket smeden mente han kunne rette op, men samtidig advarede han om, at det kunne resultere i at gear-droppet ville knække. I så fald ville han ikke kunne udbedre noget, da han ikke lå inde med et nyt gear-drop. Han fik grønt lys til at fortsætte, operationen lykkedes, hvorefter at gearene blev justeret til, hvilket resulterede i, at vi stod med den gladeste cyklist i Tyskland (måske Europa eller verden?). Da vi spurgte til betaling, sagde de, at vi kunne give 10 € til kaffekassen. De fik 15 €, hvorefter de 4 satte sig på cyklerne og begav sig videre.
Frem til næste pause gik det næsten uafbrudt op og ned ad kortere, bidske stigninger, men samtidig kom vi også igennem flere små charmerende landsbyer, hvor bindingsværkshuse og skiffer beklædte huse blev mere og mere synlige i løbet af dagen.
Efter 112 km af dagens etape blev alle ryttere genforenet og kunne få en puster med en sodavands is, som vores servicemand havde skaffet i det lokale supermarked. Selvom det ikke var så varmt som foregående dage, begyndte solen alligevel at brænde godt i løbet af eftermiddagen, så en kold is var dejligt kølende.
Efter pausen fortsatte holdet de sidste godt 20 km mod målstregen i Dreislar. Det første stykke vej, kørte vi på et gammelt banelegeme fra en tidligere jernbane, som havde fået nyt liv som cykelsti. Dette medførte bl.a. at vi kom igennem en gammel jernbanetunnel. Grundet opbygningen med sten føltes det lidt som at køre igennem en vinkælder, men det var ganske spektakulært. Holdet havde også været igennem en lignende tunnel tidligere på dagen.
På de sidste knap 10 km lå der endnu et par bidske så toppe og ventede, men selv om benene var trætte og tappede, kunne alle ryttere ved ankomsten til Dreislar klappe sig selv og hinanden på skuldrene over at være kommet frem ved egen kraft. En succesoplevelse for den enkelte, såvel som for holdet, da flere af forskellige årsager har været presset de første dage.
Hotellet, Landgasthof Zum Berghof, ligger i den stille lille landsby Dreislar. Værten, en yngre mand, var smilende og imødekommende, men arbejdede på at tillægge sig den rigtige krovært tyngde i stemmen. Det lykkedes udmærket. Vi fik anvist vores værelser, og hvor vi kunne parkere vores cykler for natten, ligesom vi fik aftalt angående både aftens- og morgenmad, imens holdet faldt ned i vores medbragte campingstole til lidt hygge på bagsmækken. Lidt guf med en sodavand eller øl fik jaget det værste træthed fra døren. Flere ryttere fik nusset lidt om deres cykler og givet deres kæde voks, inden bad og omklædning kaldte.
Et par ryttere var forbi værelse 8 til en hurtig gang massage, inden aftensmaden kaldte.
Efter maden var der igen samling på bagsmækken for flere ryttere til lidt hygge med øl og chips. Nogle valgte dog selv at medbringe øl inde fra baren, da de øl vi kører rundt med i bilen må karakteriseres som værende mellem let kølig til lunken og en øl skal jo helst være kold.
Det er dog ikke fordi vi hygger længe på bagsmækken, da folk er trætte og gerne vil have deres hvile.
Alt i alt har det været en strabadserende dag, men også en god cykeldag. Som sagt er alle, trods forskellige udfordringer, kommet i mål ved egen kraft. Også selv om nogle i løbet af dagen måske ikke troede det muligt. Samtidig har det også bare været endnu en dag, hvor vi har bevæget os igennem et smukt, smukt landskab, der egentlig indbyder til at man dvæler lidt mere ved det end vi formår at gøre på vores færd.
"Vi kører ud sammen, og vi kommer hjem sammen."
