Paris er nået, og det er blevet holdets sidste morgen sammen. Selv om mange nok gerne ville have sovet længe og hvilet de efterhånden trætte ben en smule, skulle vi også have pakket servicebilen med kufferter og cykler, så den var klar til hjemturen.
Morgenmad og pakning af servicebilen var de sidste officielle punkter på programmet, hvorefter rytterne egentlig havde dagen fri til at opleve Paris efter eget ønske. Der blev derfor aftalt mødepunkt på Gare du Nord kl. 18.30 for dem der skulle flyve hjem om aftenen. Nogle havde været i Paris mange gange og for enkelte var det første besøg. Det endte derfor med at det meste af holdet fulgtes ad det meste af dagen.
Vi gik i samlet flok fra hotellet kort efter kl. 10, hvor vi satte kursen mod Père-Lachaise kirkegården, da den lå på vores vej mod centrum. Kirkegården er imponerende og bestemt et besøg værd, hvis man er på disse kanter. En lang række kendte og historiske personligheder ligger begravet her. Vi lagde turen forbi Oscar Wilde, Jim Morrison og Frédéric Chopin, inden vi søgte mod en af udgangene og metro ved Philippe Auguste stationen.
Herfra blev vi delt lidt op, da nogle søgte mod Champs-Élysées, familiefrokost og kvindernes Tour de France. De fleste tog dog mod Montmartre og Sacré-Coeur for at få udsigten ud over Paris. Det betød en klatretur op ad trapper og stejle veje i et stadigt tiltagende mylder af turister.
Efter at have været oppe ved Sacré-Coeur, blev der gjort et lille hvil på trapperne på vej ned. Her kunne vi på første parket se hvordan gade hustlerne gjorde deres for at genere og direkte bestjæle turisterne. Grupper af mænd med afrikansk afstamning går rundt med en masse snore om halsen. På hver snor er en løkke, som de tilstræber at få viklet om fingeren på en forbipasserende turist eller vedkommendes børn. Så bliver der flettet et armbånd, hvorefter betaling afkræves. Vi så en enkelt mand, som blev omringet af 6-8 mænd, der tog hans pung fra ham og begyndte selv at tage pengesedler ud. Selv fik vi vristet os fri og kom videre.
Vi satte kursen mod Moulin Rouge, men da sulten havde meldt sin ankomst blev det til en bid frokost på vejen. Efter frokost fortsatte vi forbi den røde mølle, inden vi gik i metroen for at sætte kursen ud mod La Defence og Grand Arc.
I metroen mødte vi andre danskere, hvor deres ca. 8-årige datter proklamerede, at hun dagens før havde set en flok cyklister der så tåbelige ud. Da det blev præciseret, at det havde været i nærheden af Eiffeltårnet, bredte der sig en kortvarig akavethed, indtil cyklister blev ændret til nogle på el-løbehjul.
Ude ved La Defence indtog vi nogle pladser på trappen op ad Grand Arc. Her satte vi os til at vente, da der fortsat var ca. en time til Tour de France-feltet var ventet at trille forbi. De skulle have præsentation og start i La Defence Arena, som lå et sted på den modsatte side af Grand Arc.
Fra vores plads på trappen kunne vi se, at vi langt fra var de eneste danskere i området. Flere steder langs barriererne var der Dannebrogs flag og selv lige ved siden af os på trappen, sad der danskere.
Da klokken nærmede sig 16.30 annoncerede en forbipasserende bil, at rytterne ville være der indenfor 5 min. Det kom ikke helt til at holde, men feltet var på vej. De fleste blev på trappen, hvor overblikket var større, men nogle bevægede sig også ned til afskærmningen.
Så kom de. Forrest løbskommisær bilen med løbsdirektør Christian Prud’homme stående op igennem det åbne tag. Bag ved ham kom nogle motorcykler med fotografer inden feltet kom ledt an af de 4 trøjer.
Ligeså hurtigt som de dukkede op, ligeså hurtigt var de væk igen - sidste mand var Peter Sagan.
Da rytterne var væk og der igen blev åbnet for almindelig færdsel, satte vi kursen mod Triumfbuen og Champs-Élysées. Håber var at vi måske kunne nå at se en enkelt rundgang eller to inden de fleste fra holdet skulle videre mod lufthavnen.
Da vi kom derind var det dog noget af et kaos at finde rundt i. Selve Place Charles de Gaulle med Triumfbuen var spærret af, så der kunne vi ikke komme ind og i gaderne fra metrostationen ned mod Champs-Élysées herskede der er mildt kaos af dyttende biler, enkelte cykler og massevis af fodgængere.
Et kig på uret, samt live opdateringer fra Tour-feltet viste at det var et tosset projekt vi var i gang med. Feltet ville alligevel ikke ramme Champs-Élysées før efter vi skulle mod lufthavnen, så vi valgte at afbryde og tage mod Gare du Nord. To ryttere fra holdet havde dog valgt at blive i Paris, så de kom til cykelløb og så afslutningen. En rytter havde påtaget sig opgaven at køre vores servicebil hjem til Danmark, så ham ønskede vi god tur hjemad ved Gare du Nord. Resten af holdet, 9 ryttere og vores servicemand, tog mod Charles de Gaulle lufthavnen og fløj hjem til Danmark med ankomst lige før midnat.
"Vi kører ud sammen, og vi kommer hjem sammen."
