Turens sidste dag bestod af en ca. 100 km lang tur ind til Eiffeltårnet i Paris, hvor den ”officielle" målstreg lå. Her ville familie til flere af rytterne stå klar til at tage imod og der ville være lidt festivitas, inden de sidste små 10 km til hotellet.
Efter morgenmaden og pakning af servicebilen stod 11 ryttere klar til at cykle det sidste stykke ind til Paris, imens sidste mand startede dagen i bilen. Allerede efter godt 15 km fik holdet en på opleveren, da ruten gik igennem byen Chantilly og forbi slottet. Slottet er tæt forbundet med fransk kulturarv og har tidligere været i Hertugen af Aumales besiddelse, søn af Frankrigs sidste konge, som testamenterede det til Institut de France. Desuden har slottet også spillet en rolle i populærkulturen, som filmsæt i James Bond filmen ”A view to a kill”.
Efter at have nydt morgensolen og de smukke omgivelser omkring slottet, gik turen videre mod Paris. Først igennem skove og marker. Efter en 25-26 km var vejen pludselig blokeret af en afspærring og skiltet ”Route Barrée”, men netop som holdet skulle til at kigge efter alternativ rute, kom en "uniformeret" mand kørende (casual med officielt udseende poloshirt). Han stoppede sin bil og begyndte at fjerne afspærringen, hvorefter holdet fortsatte sin færd mod Paris.
Videre gik det igennem charmerende småbyer frem til dagens eneste pause, som lå efter ca. 46 km. Imens holdet sad og tog en slapper kunne det følge den ene flyver efter den anden, der var under indflyvning til Charles de Gaulle lufthavnen.
Fra pausen var der godt 13 km til holdet ramte Canal de l’Ourq, som holdet skulle følge ind til det indre Paris. Sidste mand i bilen kom på cyklen her og trillede mod Paris, inden resten af holdet indhentede ham tættere på byen.
Turen ind langs kanalen blev en anderledes indkørsel til Paris. Til at starte med var der meget grønt, men efterhånden som holdet kom nærmere centrum, ændrede kanalen karakter. Til at starte med var det små lommer af liv, gammel industri, teknikcenter øst til TGV vedligeholdelse, udendørs trænings pladser, små caféer og efterhånden mere og mere liv.
Holdet fulgte kanalen helt ind til Bastillepladsen, hvorfra turen gik over Seinen til den sydlige bred, hvorfra holdet forsatte forbi Île-de-la-Cité og Notre Dame, inden det svingede tilbage over Seinen via Pont du Carrousel og fortsatte henover pladsen foran Louvre. Der blev hurtigt kigget på Louvre Pyramiden inden holdet forsatte ned at Rue de Rivoli til Concordepladsen. Herfra gik det op ad Champs-Élysées til Triumfbuen, som blev rundet inden turen gik til Trocadéro Haverne, hvor nogle rytteres familie stod klar til modtagelse.
Skader, skavanker, sygdom, punkteringer og styrt til trods, så fik alle 12 ryttere der startede ud fra Roskilde oplevelsen at cykle op ad Champs-Élyssées og rundt om Triumfbuen. Holdet ankom til Trocadéro Havernes ca. kl. 14, som det var aftalt med de fremmødte, hvorefter der blev skålet i champagne i skyggen for at en god tur var vel overstået. Som vi stod og fik taget holdbillede dukkede en fotograf fra TV2 Norge op og filmede os kortvarigt, så måske vi nu er verdenskendte i Norge, hvor vi i øvrigt var oppe sidste år. Sådan kan der jo komme nogle pudsige sløjfer på livets oplevelser.
Da champagnen begyndte at slippe op og inden promillen blev alt for høj, satte holdet sig på cyklerne igen og begav sig ud i den vanvittige parisiske trafik igen. Der manglede lige turen til hotellet.
Langs Seinens sydlige bred og tilbage til Bastille Pladsen, hvorfra turen gik op forbi Père Lachaise kirkegården og til hotellet ved Porte des Lilas.
Ved hotellet blev der hygget lidt på bagsmækken, samtidig med at bilen blev pakket ud, der blev checket ind på hotellet og cyklerne blev gemt væk i hotellets parkeringskælder. Da de ting der skulle bruges i bilen var blevet pakket ud, blev bilen kørt i parkeringshus ikke langt derfra. Imens fik de fleste ryttere tændt for den afsluttende enkeltstart i Tour de France på deres værelser, imens et par stykker valgte at finde den lokale bæverding og få sig en god øl.
Holdet samledes igen kl. 18.30 i receptionen, hvor der blev holdt afslutningstaler og uddelt pokaler. Det er en tradition på holdet, at der ved afslutningen bliver opsummeret lidt omkring de enkelte ryttere, hvorefter hver enkelt rytter får overrakt en pokal til minde om turen.
Efter pokaloverrækkelsen gik holdet på café og fik en enkelt øl inden middagen, hvor der var bestilt bord til kl. 20. Middagen var dog lidt skuffende, da vi kom til at vente næsten en time på en menu der var forudbestilt. Maden var dog ganske udmærket, da først den kom, men de gør sig ikke meget i grønt på tallerknen, men det er jo også bare pynt for nogen.
Efter middagen gik holdet lidt hver til sit. Nogle fortsatte på bar til en godnat-øl, imens andre gik direkte til godnat. For alles vedkommende formentlig med tilfredsstillelsen af at have nået Paris og tilmed med en dansker i gult i Tour de France. Det var jo mere end man kunnet have håbet på, da planlægningen begyndte for 9-10 måneder siden.
"Vi kører ud sammen, og vi kommer hjem sammen."
