Vores 8. dag i sadlen bragte holdet fra Douai til Creil på en etape på ca. 150 km. På forhånd lignede det, det der kunne blive turen hårdeste etape, da den ifølge ruteprofilen skulle indeholde de fleste højdemeter på turen.
Morgenmad i Frankrig er for de fleste steders vedkommende alt andet end ”breakfast of Champions” og overnatningsstedet i Douai afveg ikke fra statistik. Baguettes, andet hvidt brød, croissanter, pain au chocolat, lidt mælkeprodukter og en smule pålæg med the, kaffe eller juice som tilbehør. Så ikke noget grovere, eller sagt på en anden måde, begrænsede muligheder for ”brændstof”-indtag under morgenmaden. Budskabet om at morgenmaden er det vigtigste måltid på dagen er altså endnu ikke nået til Frankrig.
Under morgenmaden stod det klart at 3 ryttere ikke ville køre med på dagens etape. Grundet styrtet tidligere på turen og et deraf fortsat hævet knæ, havde vi en rytter, der tog endnu en dag på skadeslisten. Den rytter der i går måtte stå af efter godt 30 km følte sig endnu ikke ovenpå og valgte at tage en fuld dag af cyklen for at komme sig helt fra tidligere dehydrering og udmattelse. Endelig havde en rytter tilbragt det meste af natten på toilettet med det vi formoder var en omgang madforgiftning, der gik tilbage til middagen i Temse i Belgien efter dag 6. To ryttere på holdet havde bestilt beuf tatar, hvoraf begge nu havde haft rumlende maver i forskellig grad.
Da det ikke ville være muligt, at transportere alle ryttere med i servicebilen, blev løsningen at de tre fik en togbillet fra Douai via Amiens til Creil. De blev forsynet med nogle colaer som proviant i en taske og sendt af sted mod stationen.
Det er muligt at franskmændene afholder nogle af det største og mest velkendte cykelløb i verden, men det er nu ikke ensbetydende med at deres infrastruktur ligefrem omfavner os på to hjul. Dagens rute var derfor på ganske almindelige landeveje uden nogle former for ekstra plads til cyklister, andet end den man finder i fællesskab med de andre trafikanter. Når det så er sagt, så er landevejene for det meste gode at cykle på, imens vejene inde i byerne godt kan være en mere knoglerystende oplevelse. og bilisterne er for langt de flestes vedkommende rigtig søde til at udvise hensyn.
Dagens rute ned igennem det nordlige Frankrig var i et bølgende landbrugslandskab med marker og få træer. Med rullende bakker, rygvind det meste af dagen og en jævn temposætning var holdet godt kørende selv her på dag 8. Nogle af bakkerne krævede dog lidt mere og i løbet af dagen havde vi to stigninger som rigtig træk tænder ud af de efterhånden godt tilkørte stænger.
Undervejs på turen fik vi følgeskab af en lokal rytter. Han fortalte, at han var faret delvist vild, så han begyndte at følges med os. Et par ryttere på holdet med nogle franskkundskaber snakkede lidt med ham undervejs, hvor han fortalte, at han kørte på forholdsvis højt niveau, lige under profferne. Han havde også fysikken til det, for han var en yderst spinkel og veltrænet fyr. Vi ønskede dog hinanden god tur, da vi nåede frem til vores frokost stop omkring km 80.
Foruden at køre igennem landbrugsland, så bevægede vi os også igennem gammelt krigslandskab. På ruten krydsede vi floden Somme, der har lagt navn til et af de større og mere velkendte slag under Den Store Krig eller 1. Verdenskrig. Krigens historik bidder man også mærke i hver eneste gang man passere igennem de franske byer. De fleste steder i Frankrig man kommer frem, har byerne mindesmærker over de to verdenskrige, hvor de lokale sønner, der gav deres liv til krigene er angivet. Det giver lidt én følelsen af historiens vingesus, samtidig med at man kan mærke Frankrigs historie som en krigsramt og -førende nation.
Fremme ved hotellet blev vi mødt af vores egne faldne, der havde haft en anderledes dag med togrejse. Der blev hygget på bagsmækken og delt beretninger fra dagen, inden nogle ryttere valgte at køre en tur over i vaskehallen ved siden af hotellet og vaske cykler. Andre valgte at bruge en pudseklud på hotellets parkeringsplads til at klargøre cyklerne til at køre ind i Paris i morgen. En dag alle ser frem til.
"Vi kører ud sammen, og vi kommer hjem sammen."
