En, to, tredje gang var lykkens gang, da vi i dag skulle fra Tyskland og ind i Holland. En tur der endte på 141 km, hvor vi kørte i grænselandet imellem Tyskland og Holland og derfor passerede grænsen 5 gange i løbet af etapen, før vi ved tredje passage ind i Holland besluttede os for at blive.
Fra morgenstunden var vi klar over, at det ville blive endnu en dag i svedeboksen, samt at varmen ville blive endnu mere intens end den havde været i går. Man må lade at det ikke skuffede, da temperaturen på vores egne uvidenskabelige målinger toppede lige under 42 grader i løbet af eftermiddagen. Så vi endte med at få ca. 8 timer på langtidsstegning, før vi var fremme ved hotellet i Holland.
Selve etapen blev lidt af en transport etape, der på sin vis blot skulle bringe os en dag nærmere Paris. Men undervejs har den også bragt os over halvvejs markeringen i mere end en forstand. Det var den femte af i alt 9 cykeldage, altså er der kun 4 dage tilbage. Siden vi forlod Roskilde tilbage i fredags har holdet nu tilbagelagt 776 af 1330 km. Rent fysisk har vi passeret halvvejs mærket omkring den første grænsepassage fra Tyskland og ind i Holland efter ca. 30 km. Kort forinden havde vi haft den første af i alt 3 planlagte pauser. I dag havde vi pga. varmen og længden på gårsdagens etape, valgt at ligge den første pause lidt tidligere end de normale 40-45 km. Ovenpå tre lange dage, hvoraf den ene havde været meget blæsende og den anden meget varm, tænkte vi at holdet kunne have godt af et tidlig ”pick-me-up”-stop. Men som holdet var kørende, viste det sig at være en lidt overflødig bekymring.
Holdet kom godt fra start i Legden, og der var tid og overskud til at forsøge at afsætte turens yngste deltager til en halmdame, hvilket dog var skønne spildte kræfter. Hun var allerede afsat.
Efter 4 grænsepassager og en frokostpause i Emmerich am Rhein, hvor der nok engang blev spist is, trillede holdet ud på Europa Radbahn. En gammel nedlagt jernbane, der er omlagt til cykelrute, hvorpå vi kørte et længere stykke. Efter godt 100 kørte km kørte vi ind i Holland for sidste gang. Øjeblikket blev foreviget af nogle søde forbipasserende cyklister. De skulle lige have et par forsøg, før det blev rigtigt. Cyklisten der tog billeder for os endte i første imgang med at tage indtil flere selfies i stedet. Det lykkedes dog med lidt ihærdighed og en ekstra forklaring at få nogle billeder ved grænsemarkeringen.
Under pauserne blev der drukket godt med væske, da det i dunkene hurtigt blev MEGET varmt. Det virkede i hvert fald som om, at det nogle gange var tæt på at kunne bruges som the-vand. I vores servicebil har vi for det meste iskolde drikkevare, takket være termotasker og isterninger. Vandet fra de smeltende isterninger blev også brugt til forfriskende ”bade” under sidste stop efter ca. 113 km.
Ude på ruten blev vandet i dunkene også brugt til at hælde på sig selv og andre, da det er en god mæde at afkøle sig på. I dag medførte det desværre også et styrt, da to ryttere ramte hinanden uheldigt ved lav fart på vej op af en bakke, hvorved den ene væltede. Det gav lidt slag og skrammer på det ene knæ og den irritation og vrede en sådan styrt kan medføre. Vi fik dog alle mand med hjem og håber at knæet har det fint nok i morgen til at fortsætte.
En anden og mindre alvorlig ting vi desværre heller ikke gik glip af på dagens etape var punkteringer. Det begrænsede sig dog til to, så det er ikke fordi det er dem, der sænkede os mest på vores færd.
Fremme ved hotellet i Uden/Veghel fik vi hurtigt gang i hyggen på bagsmækken, inden den stod på bad, middag og mere hygge.
I morgen fortsætter turen igennen Holland og ind i Belgien, inden vi ankommer til Temse. Det blev ordene for nu.
"Vi kører ud sammen, og vi kommer hjem sammen."
