Søndage i Tyskland er nærmest som at træde ind i en tidslomme fra en svunden tid i Danmark. Butikkerne er lukkede og selv om der ikke har været helt bilfri, så har trafikken været begrænset. Det har egentlig været fascinerende og bemærkelsesværdigt rart at opleve et samfund, hvor alting ikke nødvendigvis skal være åbent og der er plads til ro. Altså når der ikke lige kommer 12 tosser drønende igennem på cykel.
Efter en nat på Ibis Hotel i Quickborn – det kan vel nærmest betegnes som container opbevaring af mennesker på den hårdeste madras penge kan købe - var holdet klar til at køre videre mod Paris kl. 8.10. Holdkaptajnen vil jo egentlig gerne have os afsted kl. 8.00, men det har vi endnu 6 dage til at se om kan lykkes.
Dagens tur skulle bringe os igennem Hamburg og Bremen til Harpstedt. Der var et par mindre svipsere i navigationen, samt en større – og delvist ventet – udfordring i forbindelse med et motorvejsbyggeri sydvest for Hamburg. Meget glædeligt slap vi for alt for meget af den vind, som har været dominerende de første to dage. I dag var der ikke så meget af den. Dagens tur endte på 164 km før hotellet med schnitzel blev nået.
Nord for Hamburg gik den første del af ruten igennem skov og eng områder, inden vi ramte hovedvej 4, som vi fulgte hele vejen til Elbens bred. En ting der slog denne skribent på turen ind til Hamburg var, at det tilsyneladende er et ”must” for hver eneste flække, at skulle have sit eget plantecenter. Der må godt nok blive langet en del blomster og buske over skranken, hvis de alle skal løbe rundt.
En erfaring holdet gjorde sig tidligt på dagens etape var, at tyske cykelstier – særligt i byerne – faktisk ikke er synderligt gode at køre på. I byerne er de ikke asfalterede, men derimod belagt med sten eller fliser. Disse ligger ofte ujævnt og dertil kan lægges skæve dæksler, trærødder, huller, samt at de flyder sammen med fortovet. På holdet har vi dog en aftale om, at cykelstier skal bruges, når de er der. Det var dog en regel, vi fandt det nødvendigt at dispensere for, som dagen skred frem.
En anden erfaring vi gjorde os i Hamburg var, at (unge?) mennesker er omtrent ligeså stupide omkring behandlingen af deres tomme ølflasker hernede som det kan opleves hjemme i Danmark. Vi kom i hvert fald forbi flere steder, hvor knust glas lå spredt ud over cykelstien. Et enkelt sted i Hamburg i et sådant omfang, at vi måtte stå af og gå 30 m med vores cykler i favnen. Så er det godt racercykler ikke vejer så meget.
Fremme ved Elbens bred blev der tid til lidt billeder inden vi tog elevatoren ned i dybet og cyklede igennem Alter Elb-tunnelen. Det virkede umiddelbart som en imponerende, sjov og anderledes cykeloplevelse for de fleste på holdet. For enkelte også en kold fornøjelse, da der ikke er alt for varmt nede i røret.
Syd for Elben gik turen igennem en del triste og alligevel fascinerende industriområder. Triste fordi de er temmelig triste at kigge på, men samtidig fascinerende pga. omfanget. Hold da op, hvor er der meget af det. Det var også på denne del af turen, at det lykkedes os, at lave et par mindre navigationsfejl, der bragte os på en lille omvej, men måske vi kan skære et hjørne senere på turen for at opveje det?
Efter godt 40 km lå dagens første pause med bananer og leverpostejsmader. Da de var fortæret gik det videre. Tanken var at følge nogle digeveje igennem vådområderne syd for Elben, men det viste sig hurtigt at blive lidt af en hurdle, da de er ved at anlægge en ny indfaldsvej til Hamburg i området. Asfalten blev hurtigt til grusvej, hvilket holdet dog valgte at bide i sig og ufortrødent fortsætte. Gruset og småstenene krævede dog et offer i form af en punktering – turen fjerde og dagens eneste.
Da anlægsarbejdet af motorvejen løb tværs hen over vores rute, valgte vi at forsøge og krydse og finde den rigtige vej på den anden side. Det lykkedes men medførte også, at en gåtur igennem en større ”sandkasse”, samt at lidt ”klatring” op- og nedad siderne var påkrævet. Igen kom vi igennem med smil, overskud og kække bemærkninger og smådrilleri. Jo, jo, humøret er overvejende højt.
Da vi efterhånden havde fået lagt anlægs arbejder og større byer bag os, kom der mere flow i holdet. Måske også for meget, da farten blev en kende for presset frem mod frokostpausen i Zeven. Her ytrede enkelte i hvert fald, at det havde været lige hårdt nok, hvorfor tempoet blev dæmpet lidt, da holdet kørte videre mod næste stop i det nordlige Bremen.
Ikke længe efter Zeven blev holdet mødt af hornmusik, da Badenstedt stod på den anden ende. Det var dog næppe grundet os, men vejen vi kom på var ved at fyldes med hornorkestre og mennesker fra forskellige ordner. Et festligt indslag på dagens tur.
Om det skyldtes hornmusikken, der fik blæst os af sted, så gik tempoet igen en smule i vejret, men der var jo også lidt at indhente efter vi tidligere på dagen havde vandret rundt på en endnu ikke anlagt motorvej og kørt på grusveje. Der blev dog lagt en dæmper på farten, som holdet nærmede sig det nordlige Bremen.
I byen Lilienthal satte vi nærmest prop i trafikken, imens vi trillede af sted langs med sporvognsskinnerne, inden vi havde toiletstop i et fitnesscenter. Det sidste stykke ind til Bremen blev på en cykelvej trafikeret med både cykler og fodgængere, hvilket satte en naturlig dæmper på tempoet.
Efter vores eftermiddagspause i universitetsområdet i den nordlige del af Bremen, gik turen ind igennem centrum. Der var en del færdsel, fodgængere, dårlige cykelstier og flere glasskår undervejs. Vi kom helt ind forbi Domkirken, som – desværre – var en lille smule mere imponerende end den hjemme i Roskilde.
På vej ud af Bremen betød kombinationen af en smal cykelsti, modgående fodgængere og glasskår, at vi havde en mindre styrt, hvor en rytter endte i en hæk. Heldigvis ser det ud til at vi slap med to mindre rifter.
Endnu inden vi var ude af Bremen måtte vi på endnu en gåtur, da mere vejarbejde (hedder det også det om en cykelsti) lukkede vores rute af. Det lykkedes dog med en lille gåtur gennem noget jord og en lille klatretur opad en græsskråning at komme tilbage på rette vej. Herfra gik det bare hjemover mod hotellet i Harpstedt. Der var som lovet schnitzel og godt med tilbehør. Der var i hvert fald rig mulighed for alle til at få depoterne fyldt om inden næste etape i morgen, hvor vi kører til Legden. Her ser det ud til at varmen for alvor begynder at komme. Måske vi når at runde 30 grader?
Aftenen blev rundet af med lidt hygge på bagsmækken, inden det endelig lykkedes med lidt kyndig vejledning, at få lagt vores ruter rigtigt ind til vores servicemand, så han bedre kan følge os. Måske vi ender med at blive rigtig klar til at tage af sted?
"Vi kører ud sammen, og vi kommer hjem sammen."
