Team Roskilde

Skal du med Østersøen Rundt i 2024 med Team Roskilde?

Er du motionscyklist? Bor du i Roskilde eller omegn? Mangler du et fællesskab at dele din cykelglæde med? Står du og mangler et mål for træningen for 2024? Måske Team Roskilde er noget for dig?


Vi er et lille lokalt cykelfællesskab, der består af både kvinder og mænd i alderen 40-76 år, som samles om vores fælles glæde ved at cykle. De seneste tre år har vi selv planlagt og afviklet vores egne cykelrejser, samtidig med at vi samler ind til gode formål. Indtil videre har vores ture bragt os til Oslo (2021) og Paris (2022), inden turen i år gik fra Frankfurt/Rüdesheim am Rhein og hjem til modtagelse i Roskilde.


Vi er nu gået i gang med at planlægge vores tur i 2024, hvor vi vil køre Østersøen Rundt. Vi vil have både start og mål i Roskilde, hvorfra vi cykler ned over Sydsjælland, over Sydhavsøerne, Sydfyn og Sønderjylland, inden der venter 4 dage igennem Nordtyskland, hvor vi håber at finde interessante ting at opleve (måske et besøg ved Dannevirke?), før vi sejler til Bornholm. Her bruger vi en dag, hvor vi sandsynligvis vil aflægge Hammershus, en Rundkirke, ismanden i Gudhjem og bryggeriet i Svaneke et besøg, inden vi fortsætter til Skåne. Her venter fire dage,  vi via Als, Sydfyn og Sydhavsøerne vender hjem til Roskilde efter 9 dage på farten.


Lyder det som noget for dig, så læs mere om turen under "Team Roskilde 2024".


Du er også meget velkommen til at komme og møde os, når vi afholder infomøde om turen. Dette vil vi gøre fredag d. 18. august kl. 18.00. Møde vil finde sted i kælderen under Hedevænget 12, 4000 Roskilde. Gå ind ved de grønne vimpler, hvorefter du vil finde os i lokalet for enden af den lange gang.

2023 sæsonen frem til juni

Der har været stille her på sitet i lang tid, men nu er forårssæsonen slut og sommerens store tur til Tyskland nærmer sig med hastige skridt. Siden sidste år, har vi på holdet sagt farvel til 4 ryttere, men samtidig også budt velkommen til 4 nye ryttere, hvorfor holdet igen i år består af 12 glade cyklister. Samtidig har vi også haft lidt udskiftning blandt vores sponsorer, hvor vi kan byde velkommen til Farvehuset Roskilde og Heimdal El-teknik. Sammen med vores øvrige sponsorer, gør de det muligt for os at indsamle til velgørende formål, samtidig med at vi får nogle gode oplevelser på cyklen.


Ganske kort opsummering af foråret, så har holdet endnu engang haft ryttere med til det store Sport2Life spinning event, der blev afholdt lørdag d. 4. marts på Roskilde Katedralskole. Eventet afvikles til fordel for Cykelnerven og en verden uden sklerose.

Foruden spinning eventet nåede holdet at have to træninger i spinningsalen hos SATS Roskilde på RO's Torv, hvor der blev trampet godt i pedalerne imens sveden løb af rytterne.


Fra starten af april har holdet trænet udendørs, hvor vi i udgangspunktet har afholdt en træning hver søndag. Dertil har været et par helligdagstræninger, hvorfor vi i løbet af foråret har nået 13 fællestræninger med mellem 6 og 10 ryttere pr. gang. Desuden har vi haft ryttere af sted til Hallandsåsen i Pinsen, hvor det blev til to gode cykeldage i de udfordrende svenske bakker og smukke landskab.

Holdet har for vane at deltage i et par motionsløb i foråret og sommeren. Normalt deltager vi gerne i Tour de Merløse, men da dette ikke blev afholdt i år, har holdet kun deltaget i Hedeboløbet i Tune som vi plejer. Her kørte holdet et par minutter langsommere end i fjor, men kom stadig rundt på 55 km-ruten på 2 timer.


Næsten mål for holdet bliver afviklingen af vores tur til Tyskland. Lørdag d. 8. juli flyver holdets ryttere til Frankfurt, hvorfra vi over 9 dage cykler hjem til Roskilde til modtagelse af familie, venner og sponsorer i Haveforeningen Granly. Mere om dette nedenfor.

Holdet forud for deltagelse i Hedeboløbet søndag d. 25. juni 2023.

Roskildes glade cyklister


Velkommen til vores lille univers.


Vi er en gruppe af cykelmotionister, der holder til omkring Roskilde og på Midtsjælland, hvor vi bruger landevejene som vores legeplads hen over foråret og sommeren. Vi mødes på tværs af alder, køn og niveau om vores fælles glæde ved at cykle og de oplevelser og røverhistorier, der følger med.


Det sociale aspekt vægtes højt på holdet, og vi cykler ud fra devisen om, at vi kører ud sammen, og vi kommer hjem sammen. I sæsonen træner vi sammen 1-2 gange om ugen, søndage og gerne en gange mere, hvor vi slutter vores træningsture af med lidt hygge, når målstregen er passeret.


Holdet har hvert år en fælles tur af cirka en uges varighed som målsætning når sæsonen skydes i gang. Da vi flere gange har prøvet at cykle ud, har vi et ønske om, at lave en tur hvor vi cykler hjem. I 2023 planlægger vi derfor at cykle fra Frankfurt/Rüdesheim am Rhein og hjem til Roskilde.

Rüdesheim am Rhein - Roskilde 2023

Dag 1

Frankfurt lufthavn

Rüdesheim am Rhein

64 km

Dag 2

Rüdesheim am Rhein

Limburg an der Lahn

133 km

Dag 3

Limburg an der Lahn

Medebach

135 km

Dag 4

Medebach

Kassel

107 km

Dag 5

Kassel

Goslar

143 km

Dag 6

Goslar

Uelzen

147 km

Dag 7

Uelzen

Schwerin

137 km

Dag 8

Schwerin

Nykøbing F

131 km

Dag 9

Nykøbing F

Roskilde

126 km



Total:

1123 km

Kommende begivenheder

Geopark Bjerg Grand Prix 2023


Dato: 13. august 2023


Tid: kl. 9,00


Sted: Høve Stræde

Hamburg Cyclassics 2023


Dato: 19.-20. august 2023


Tid: kl. 


Sted: Hamborg